Billig entré til dig KUN kr. 45,- Læs om de 115 udstillere og 60 foredrag på daninfo.dk Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
DanInfo Messerne Logo

Kære messegæst

Velkommen på Mystikkens Univers i Østerbrohuset

D. 3. - 5. november 2017 afholder vi Mystikkens Univers i Østerbrohuset, København Ø. Vi kan med glæde præsentere det spændende program for messen.


Mystikkens Univers er en spirituel overbygning på KROP-SIND-ÅND Helsemesserne. Her er der lagt vægt på udstillere indenfor parapsykologiens område, spiritualitet, selvudvikling, åndelig vejledning, kurser, rejser, produkter og kunst.
Mystikkens Univers små Buddhafigurer
115 udstillere står parate til at dele deres viden og erfaringer med dig. Du kan bl.a. prøve trancehealing og psychic surgery, hvor mediet - i en trancetilstand - lader den åndelige verdens læger og specialister arbejde på dig, få en astrologisk analyse af nuet og evt. spørgsmål du ønsker belyst, finde ud af hvad dit navn siger om din personlighed, tage et billede med af dit dyr og få klar besked vha. dyretelepati eller prøve en powerfuld Frekvens Healing.
Høre om kurser i yoga, tantra og englekontakt. Lade dig inspirere til retræter om kristen tro og spiritualitet. Se hvordan man laver smukke sandmandalaer, som er en unik kunstart indenfor den tibetanske buddhisme. Købe smukke håndlavede drømmefangere, spirituelle smykker, malerier og meget mere....

Herunder kan du se et lille uddrag af programmet, der løbende bliver opdateret på www.mystikken.dk
Se programmet her
 

VIP-billet ... kom ind på messen for halv pris

- når du er modtager af DanInfo Messernes nyhedsbrev...
Vi sender en VIP-billet til dig i vores næste nyhedsbrev d. 26. oktober, så kan du komme ind for KUN kr. 45,- (normalpris kr. 90,-) Kender du nogen, du synes skal have samme mulighed, så giv dem et tip om at tilmelde sig nyhedsbrevet og bekræfte tilmeldingen senest d. 25. oktober :o)  
 
Køb VIP-billetten i forsalg
Som noget nyt kan du købe din VIP-billet i forsalg via Billetto. Du skal blot indtaste koden MYS2017 i kodefeltet, så dukker VIP-billetten op. Du kan samtidig købe ekstra billetter med 15 kr. rabat til andre gæster, du følges med, som måske ikke selv vil modtage nyhedsbrevet.
Du kan godt købe VIP-billetter til alle 3 dage (dog kun én ad gangen).
 

Se hvilke udstillere der deltager

I udstillerlisten er der beskrivelser af de mange spændende ting, der foregår på standene, med links til udstillernes egne hjemmesider.
Du kan også finde praktiske oplysninger og printervenlige lister over alt, hvad de 115 udstillere vil præsentere for dig på messen samt hente standoversigten og foredragsplanen.
Se udstillerlisten her
 

60 foredrag, minikurser, klarsyn og koncerter

På Mystikkens Univers har du mulighed for at deltage i 60 forskellige foredrag, minikurser, klarsynsdemonstrationer og koncerter. Du kan finde oversigt over foredragene for hver dag, læse uddybende omtale og du kan downloade en foredragsoversigt i pdf-format
BEMÆRK der er begrænset antal pladser til alle foredrag mm.

Læs her om NOGLE FÅ af de mange foredrag og minikurser

Om Tantra - Ayurveda og Laya (mantrameditation) med eksemplifikationer

Yazmin Fox foto
Yazmin Fox
Tantra, Ayurveda og Meditation er mere aktuel end nogensinde før. De direkte veje som teknikkerne tilbyder, sætter det moderne menneske i stand til bedre at mestre de mange opgaver livet og dagligdagen byder på - samtidig med at sindet holdes i en fin balance - og selvudvikling gøres mulig, endda med virkelig effektive og skønne teknikker.
Kom til et spændende foredrag, hvor du også deltager i meditation med eksemplifikationer undervejs.
Fredag kl. 14.00 - 14.45
 

Opdag magien i din fødselsdato - minikursus

Estel og Johannes Ehvass foto
Estel og Johannes Ehvass
I numerologi beskriver hvert tal bestemte vibrationer, som påvirker os og er med til at skabe vores personlighed, følelses- og tankemønstre. I denne workshop tager vi dig med på en dyb indre rejse gennem de tal, som ligger i din egen fødselsdato, og udtrykker dine medfødte styrker og potentialer, udfordringer og karmiske livslektioner.
Du vil lære:
- Hvilke af tallene 1-9 påvirker dig allermest i livet og hvordan?
- Hvilke styrker, potentialer og udfordringer ligger i dine personlige tal?
- Hvordan kan du se og mærke de 9 talvibrationer i dig selv og andre?
- Hvordan kan du vække tallenes power i dig selv, og manifestere det du ønsker i dit liv?
Fredag kl. 16.00 -17.45
 

På date med Stjernerne - i fuldmånens skær

Benjamin Lundberg foto
Hvem har ikke et stjernetegn. Men ved vi overhovedet noget om vort eget stjernetegn, eller læser vi bare blindt med, når vi læser horoskoper i ugeblade og aviser?
En blind date kan være rar, men det er måske også rart at vide HVEM man dater, eller måske allerede er kærester, gift eller samlevende med - så man undgår at være blind passager i hinandens liv.
Kom til et inspirerende foredrag i fuldmånens skær og lær mere om dit eget stjernetegn og andres. Hvad siger dit stjernetegn, om livet, sol og regn - mon Uranus ved, om det bliver kærlighed?
Fredag kl. 17.00 -17.45 og lørdag kl. 14.00 -14.45
 

Dyrekommunikation - Hvad siger dyrene?

Luna Glavind foto
Luna Glavind
Luna deler sine erfaringer med at kommunikere og heale de kære dyr som mest er heste, hunde og katte.
Hvis vi lytter højt kan vi med et åbent hjerte alle høre, hvad det er som dyrene omkring os gerne vil fortælle os.
Der er mange måde at kommunikere på, der er telepati som foregår over sindet, der er klarsyn og klarhørelse ved hjælp af åndelig vejleder, der er fornemmelse og der er kropssprog og mimik som vi kan aflæse på samme måde som vi aflæser mennesker.
Lørdag kl. 14.00 -14.45
 

Sjælens farver, om sjælskontakt og sjælsudtryk

Tira Veng foto
Tira vil tale om hvordan vi healer vores adskillelse fra sjælen og dermed opnår mere tilfredstillelse og et rigere liv, ved at åbne op til sjælens essens i dets mange aspekter, så vi kan opleve glæden indefra - kærligheden indefra og meget mere. Hun vil desuden lave en guidet meditation ind i sjælens essens.
Når vi er i kontakt med sjælen, som er vores oprindelige selv, er vi i kontakt med den indre glæde, inspiration og kreativitet. Vi føler en dyb mening med vores liv. Vi er i kontakt med kærligheden som den åbner sig og blomstrer indefra, og ikke pga nogen eller noget uden for os selv. Vi hviler i et stille og fredfyldt hjerte.
Lørdag kl. 17.00 -17.45
 

Alle Helgens andagt med profetisk musik

Torsten Borbye Nielsen foto
Tiden omkring Alle Helgen markerede det nye år i den keltiske kalender. Det var en tid, hvor der kun var et tyndt slør mellem denne verden og den åndelige verden. Ved andagten fejrer vi fællesskabet mellem levende og døde, og vi mindes vore døde med taknemmelighed. Vi fejrer det evige liv i Guds nærvær, som Jesus Kristus har skænket os. Gudstjenesten slutter med profetisk musik, dvs. musikerne vil spille eller synge, hvad de får fra Helligånden - det kan være helende og trøstende musik eller sang til den enkelte eller til gruppen.
Lørdag kl. 17.00 - 18.00
 

Englehealing - minikursus

Line Rune Balling foto
Engleguide Line Rune Balling, fra Engleskolen Danmark underviser i engleenergi og teknikker til englehealing, primært som selvhealing. Der vil være guidet meditation, som kan bringe dig i kontakt med de engle, som er omkring dig lige nu.
Søndag kl. 11.00 -12.45, tilmelding st. 65, deltagergebyr kr. 50,-
 

Shamanisme - en urgammel kraft - med trommerejse

John Calmar foto
John Calmar
Shamanisme er en urgammel kraft, som lever ud fra naturens eget billede og symbol materiale. Shamanen er hjælper for livet og døden, så der skabes den rette balance, der gør rejsen igennem livet og videre ind i sjæleverdenen til en smuk rejse.
Jeg vil lave en trommerejse med dig, så du får en oplevelse af, hvad det vil sige at være i kontakt med den verden shamanen arbejder i. Fortælle om de forskellige verdener som jeg bruger i mit arbejde; Underverdenen, Den midterste verden og Den øverste verden.
Søndag kl. 11.00 -11.45
 

Clairvoyance-demonstration på 6 forskellige måder

Ingelise og Steen foto
Forstå og se auralæsning, psykisk tegning, psykometri, kontakt med den åndelige verden, tidligere liv og det nuværende - kontakt med en åndelig læge.
Du får viden - og du får set 6 forskellige former for clairvoyance.
Ingelise og Steen Landsy viser dig clairvoyancens mange ansigter.
Søndag kl. 16.00 -17.45
 

Praktiske oplysninger

Sted - Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø
Tid - Fredag d. 3. november 2017 kl. 12 - 18, lørdag d. 4. nov. og søndag d. 5. nov. kl. 10 - 18
Entré - Én dag kr. 90,- To-dages billet kr. 140,- Tre-dages billet kr. 180,-
Børn under 12 år er gratis ifølge med voksne
Se flere praktiske oplysninger her.

Vi glæder os til at se dig på messen og ønsker dig rigtig god fornøjelse.

Venlig hilsen

Susanne Mehl Bengtson
DanInfo Messerne